Kostpolitik

Madpakker og frugt:
Barnet skal have en madkasse med, forsynet med tydeligt navn, og det er en fordel, at det selv kan lukke madkassen op og i.

Et stykke god frugt skal medtages hver dag. Det bliver skåret i passende stykker sammen med de andres og lægges på fælles fade til fælles glæde.

 

Det er blevet besluttet på et forældremøde, at pålægschokolade og slik i madkassen ikke er tilladt. Det er ligeledes besluttet, at frugten om eftermiddagen er frugt og ikke kiks og alt mulig andet.

 

Madpakken skal forsyne barnet med energi hele dagen, men skal jo også vlre med til at give barnet så meget næring, at det kan vokse sig stort og sundt. Derfor er det klogt at ofre en del tid på denne vigtige del. Læs deklarationen på den mad, I forsyner jeres barn med. Intet barn har godt af farvestoffer eller overdreven brug af sukker og tilsætningsstoffer. Mange allergier og fejlernæringer kunne undgås.
MÆLKESNITTER, DANONER, KNOPFLERS, FLOPLERS etc. er et farvestrålende reklameflop og rasende dyrt. Energien holder kun i kort tid, og så blokerer de for sunde og nærende fødevarer.
Giv i stedet barnet mad med, som maven kan arbejde længe med, eksempelvis en klapsammenmad af velsmagende rugbrød (med skorper - godt for tænder og mundmotorikken), et par gulerods- og agurkestænger.
En rest fra aftensmåltidet kan også være godt (pastasalat eller hjemmelavet pizza).
Spørg personalet, hvis I vil have nogle gode råd.