Børnehavens fysiske rammer

Fysiske rammer

Børnehaven "den røde skole" er en anderledes institution som har til huse i spændende bygning med megen historie idet der fra "gamle dage" har været skole i bygningen. Her er en spændende atmosfære med masser af små hyggelige rum og gode lege kroge. Her oser af børn og muligheder, der udstilles de flotteste børnekulturelle ting og der er leg og aktivitet mange steder, idet vi er en funktionsopdelt børnehave

Vores legeplads ligger hele vejen rundt om børnehaven og her er masser af klatretræer, frugttræer. Vi har vores egen "jungle" med halmhule og bålhus, et godt udvalg af forskellige gynger, sandkasse og legehuse. Vi har indtil flere bål pladser og masser af hyggelige kroge og gemmesteder. Den ene halvdel af legepladsen er asfalteret og her bruges et stort udvalg af cykler og mooncars dagligt.

 
 
"HOVEDHUSET" består af en mængde rum: natur og male værksted, hoppe/musik rum, kreativ værksted, lege/spille værksted, køkken, wellnes børnerum.
Her holder 3 børnegrupper til - blåmejserne, Pilehytten og Rævehulen. Rævehulen er en mini gruppe for børn med særlige behov.
 
Børnene er samlet i deres grupper til samling og madpakker og ellers bruges husets forskellige rum til dagens aktiviteter.
 
Vores store, dejlige legeplads er fælles for alle grupper.
 
"HYTTEN" er indrettet med udstoppede dyr, masser af naturbøger, åben pejs, men også spil, maling, trækasser, træklodser og legedyr findes her.
 
Vi tager på ture til skov, strand, sund og mose så ofte, vi har mulighed for det, ligesom vores fælles legeplads bliver benyttet i stort omfang.